Om Pallas Informatik

Pallas Informatik er et it-udviklingshus med stor innovationskraft og et højt kompetence- og serviceniveau. Vi er first movers inden for softwareudvikling baseret på brugerdreven innovation, og vores digitale løsninger bærer tydeligt præg af, at vi er agile, fleksible og responsive.

Stærke faglige kompetencer

Vi er på forkant med de gode idéer og løsninger, hvor vi benytter bl.a. vores sygeplejefaglige kompetencer til udvikling af digitale løsninger til Sundhedssektoren.

Vi har spidskompetencer inden for udvikling på åben platform, der gør det muligt at vores løsninger kan integreres til øvrige systemer, fx monitorer til måling af vitale værdier eller integration til kommunernes omsorgssystemer. Derudover laver vi projekter inden for mobile løsninger, fuldautomatiske systemer til datamodtagelse, databehandling og -distribution samt registrerings– og beslutningsstøttesystemer.

Kunden i centrum

Når Pallas Informatik udvikler en løsning, inddrages kunderne altid i udviklingen, således løsningen altid bliver tilpasset kunden. Aldrig omvendt. Det gælder både vores kunder i den offentlige sektor, herunder kommuner – vi arbejder typisk sammen med direktionen, center- og afdelingschefer, områdeledere, sygeplejen og hjemmeplejen – og hospitaler, hvor vi samarbejder med direktionen, afdelingschefer og sygeplejersker.

I private virksomheder kører vi tæt parløb med den projektansvarlige ift. både forretning og leverance.