Juni 2022
Sikkerhed mod vold – Ny løsning til systematisk risikovurdering
Det kan være farligt at arbejde alene – især med udadreagerende borgere. Der er sket for mange dødsfald, og der har været alt for mange farlige hændelser. Ny smart teknologi løser ikke problemet i sig selv, men med systematisk risikovurdering kan man forudsige 63% af alle tilfælde og dermed arbejde på at forhindre dem med pædagogisk intervention.
Læs den spændende artikel om arbejdet med alvorligt udadreagerende borgere og den nye app, der er udviklet specielt til bosteder, plejehjem med demente patienter og psykiatriske patienter mv. Vidensdeling er centralt i plejen af vores borgere. Men også inden for softwareudvikling. Læs også historien om hvordan vores digitaliseringskonsulent og hendes far sammen har arbejdet med at udvikle en app, der giver bedre vidensdeling – og dermed sikkerhed for personalet.
Sikkerhed og vidensdeling går hånd i hånd
Helt oppe i det røde felt.
Der kan vi alle komme, når vi bliver rigtigt hidsige.
Men grøn-gul-rød er også en effektiv og velkendt metode til systematisk risikovurdering af borgere. Nu kommer der en ny app, der samtidig understøtter vidensdeling.
Systematisk Risikovurdering af udsatte borgere – BVC
(Brøset Violence Checklist)
Mange dygtige medarbejdere inden for den primære sundhedssektor, både i kommuner, regioner og især personale inden for døgninstitutioner og opholdssteder, arbejder til dagligt med risikovurdering af borgere, også kaldet BVC: Brøset Violence Checklist.
Det er ofte borgere, der f.eks. er demente, psykisk syge, udviklingshæmmede m.v. Der er lavet adskillige studier, der påviser, at en systematisk dokumentation og især deling af viden om borgernes tilstand, er et væsentligt bidrag til at nedsætte antallet af farlige episoder.
Sundhedsstyrelsen beskriver bl.a., hvordan en undersøgelse på norske hospitaler har vist, at BVC gør det muligt at forudsige en voldelig hændelse med 63 pct. sikkerhed, mens den gør det muligt at forudsige fraværet af en voldelig hændelse med 92 pct. sikkerhed. (Socialstyrelsens metodemanual)
For een ting er, at man ved systematisk risikovurdering kan undgå voldelige episoder, men det er også med til at give borgerne en bedre hverdag. For ingen af os ønsker at være i det røde felt hele tiden.
Den nye app og IT-løsning fra Pallas er nu også tilpasset til mindre institutioner.
Vores erfaring er, at risikovurderingen ofte sker manuelt. Det kan være helt lavpraktisk ved, at man sætter en rød magnet ud for en borger, der er voldsomt udadreagerende,
fortæller Sofie Hansen, der er digitaliseringskonsulent i Pallas og kvinden bag mange af ideerne til den nye app. “Men den røde advarselsfarve kan være svær at se for en kollega, der er inde hos en anden borger eller i en helt anden bygning”, understreger hun.
Alvorlige tal for overfald
Siden 2021 har det kostet seks mennesker livet at være ansat ved et bosted for psykisk syge i Danmark. Det er kendt fra pressen , at overfald på bosteder er et problem. TV2 lavede en dybdegående dokumentar, der viste, at 20 af de 474 sager, de havde set på involverede knive, mens 79 af dem drejer sig om såkaldt alenearbejde – altså at den ansatte i et givent tidsrum er på arbejde uden kollegaer på bostedet.
Den nye app og IT-løsning til systematisk risikovurdering sørger for, at personalet meget enkelt både kan registrere borgerens tilstand, men også vise, hvordan borgeren kommer i balance igen. Samtidig kan afdelingsledelsen via digital informationsskærm følge med, så de f.eks. kan se, at flere borgere er udadreagerende samtidig på en lille afdeling – og hurtig sende kollegaer ind til hjælp. Det er alt sammen noget, der er med til at give sikkerhed.
To meter høj, en meter bred med en bevidsthed som en 2 årig
Jan Hansen, der oprindelig er uddannet skolelærer og har mere end 25 års erfaring i at arbejde med udfordrede borgere på opholdssteder og institutioner ved, hvad han taler om.
En særligt udfordret borger er 25 år gammel, stærk som en hest, uden sprog og ofte meget voldsomt udadreagerende. Han har en bevidsthed som en 2 årig og lider samtidig både af meget kraftig ADHD og autisme.
“Han både slår, bider, råber – eller splitter rummet ad”, fortæller Jan Hansen. Men Jan Hansen har også lagt mærke til, at når borgeren ikke har fået nok sund mad at spise og blodsukkeret falder, så er risikoen for en voldsom reaktion langt større. Det er nok ikke så underligt, for hvem kender ikke reklamen for Snickers, hvor fodboldspillerne opfører sig som en sur diva, indtil de får noget at spise.
Den med maden er bare en lille detalje i et kompliceret billede omkring borgeren. Men det betyder, at når man går fra en vagt, er det vigtigt at notere, at borgeren f.eks. ikke spiste brød til sin aftensmad – så morgenvagten har den information.
Jan Hansen
Læs mere om hvordan systematisk risikovurdering kan forudsige voldsomme episoder
Det at gå i bad og blive barberet kan være en voldsom kropslig påvirkning for mange borgere. Denne borgers habituelle adfærd er, at når han er sulten om morgenen, bliver han udadreagerende ved badesituationen. Min pædagogiske intervention er at liste en kop te med sukker og en ostemad i ham inden badet, så går alting meget nemmere”, fortæller Jan Hansen.
Vidensdeling forhindrer vold
Netop sådan et eksempel er det, der gemmer sig bag undersøgelserne, der viser, at 63% af alle voldelige tilfælde kan forudsiges ved systematisk risikovurdering.
“Når jeg kommer tilbage på vagt og kan se, at han ikke er blevet barberet i dagevis, er det for mig et signal om, at der ikke har været vidensdeling mellem personalet. Der har ikke tid og overskud til at få skrevet det ned eller læst”, fortæller Jan Hansen.
Som pædagog kan man gøre meget – som team kan man gøre en forskel. Det er derfor vidensdeling og viden om pædagogisk intervention er så afgørende,
fortæller Jan Hansen
Jan Hansen indgår i et team af op til 15 personer, som borgeren vil møde i løbet af en måned. “Vi er 15 mennesker, der møder ind på forskellige tidspunkter i forskellige sammenhænge.
Vidensdeling om detaljerne om den enkelte borger er rigtig svær, for vi møder ikke nødvendigvis hinanden. Heller ikke alle er lige gode til at skrive ned i borgerens logbog, hvad der er sket i løbet af dagen”, fortæller han.
Systematisk Risikovurdering – løsningen fra Pallas giver individuelle råd
Den består af 5 hovedelementer
Målgruppe
Registrering af basisinformationer som f.eks. navn, cpr-oplysninger, kontaktpersoner m.v. Det er informationer, der kun sjældent skal ændres.
Habituelle adfærd
Habituelle adfærd, dvs. en beskrivelse af den normale adfærd. Er borgeren f.eks. normalt meget højrøstet eller stille, er det noget, man skal være ekstra opmærksom på. Den habituelle adfærd, der beskrives kort giver nyt personale en hurtig introduktion til borgerens specielle forhold.
Pædagogisk intervention
Pædagogisk intervention dækker over, hvad man aktivt kan gøre for at få borgeren til at have det bedre igen. Hvordan bevæger vi os fra en borger, der er på vej op i det røde felt til et mere stabiliseret humør. Det er også her, at den nye medarbejder i teamet kan læse, at det kan være en god idé at servere lidt mad, at trække gardinerne for – eller læse at man skal løbe ud af lokalet, lukke døren og tilkalde hjælp.
Systematisk Risikovurdering
Op til 8 gange om dagen har man mulighed for at klikke en risikovurdering af. Så snart der er en afvigelse fra borgerens normale habituelle adfærd, bliver det besvaret med et ja/nej og for hvert point markeres borgeren som mere rød.
Samtidig kan personalet hele tiden se, hvilke pædagogisk intervention, de kan benytte.
Episodeskema
Endelig er der et episodeskema, hvor personalet kan beskrive, hvad der gik forud for at borger blev gul eller rød. hvad skete der, hvilke strategier benyttede man – og hvad skal der ske fremadrettet.
Sikkerhed for personalet
Mange institutioner er fordelt på mindre afdelinger, der ofte er spredt i flere huse. Alle input i løsningen er sikret mod deling, så de overholder GDPR lovgivningen. Systemet er integreret med Smart Center informationsskærmene, så den centrale ledelse eller afdeling kan se, hvordan borgeren i samme hus har det.
Dvs. at man kan holde sig opdateret på, hvad ens kollegaer laver/hvor de er – og give en hånd med. Eller om hele huset skal evakueres, hvis borgeren bliver rød – altså hvis borgeren er voldsomt udadreagerende.
Faktaboks
Den nye løsning til systematisk risikovurdering findes i 2 udgaver.
En cloud baseret udgave, der er specielt tilpasset til mindre og mellemstore bosteder, som også indeholder et administrationsmodul samt en udgave med integration
til kommunens omsorgsystem. Alle personfølsomme data opbevares på en GDPR sikret måde.
Man kan tegne abonnement pr. antal borgere og den er meget nem at installere på alle typer telefoner og tablets.
Som alle andre af Pallas’ løsninger er det en åben app, der kan integreres til andre løsninger, så man undgår dobbeltindtastning.
Bag om løsningen
Far og datter samarbejder om ny app
Vidensdeling gælder ikke kun mellem personale men også mellem generationer og forskellige fag. Ny IT-løsning udviklet af en ingeniør og hendes far, der er specialist i opholdssteder.
Pallas ansatte i år Sofie Hansen, der har en Bachelor i Sundheds- og Velfærdsteknologi fra SDU. Hun har både faglig og praktisk erfaring fra omsorgssektoren – herunder sociale bosteder – fordi hendes forældre i mange år har drevet sådanne steder. Da Sofie på besøg hjemme fortalte om de løsninger, der blev udviklet til sundhedssektoren, slog hendes far ørene ud.
Sammen er de kommet med flere konkrete ideer til IT-løsningen Systematisk Risikovurdering, der bygger på BVC metoden, til at lave systematisk risikovurdering af udadreagerende borgere. I forvejen har Pallas et samarbejde med Aalborg kommune om netop udvikling af BVC-løsningen.
Hendes far Jan Hansen er oprindeligt uddannet skolelærer, men har i størstedelen af sin karriere arbejdet på opholdssteder, kostskoler mv. og fungerer i dag som medarbejder på en højt specialiseret afdeling for meget udadreagerende borgere.
Jeg ved jo, som gammel leder af institutioner, at vores indsats kun bliver bedre af, at vi deler viden og reflekterer over vores arbejde. Men det bliver kun godt, hvis vi rent faktisk får givet den viden videre. Og det er ikke alle, der føler, de har tiden eller ressourcerne til hverken at skrive ned eller for den sags skyld at læse det, der bliver skrevet om borgeren,
fortæller Jan Hansen
Pallas har en tradition for at inddrage brugerne af systemerne meget tidligt i udviklingsfasen. Det gælder både for Tidlig Opsporing og det ligeledes meget brugte Systematisk sår-triagering modul.
“Min far har sat et rigtig stort fingeraftryk både på indhold, funktionalitet og design. Lige nu arbejder vi med, hvilke små tekster, der skal være f.eks. ved “habituel adfærd”. Og det er sådan nogle guldkorn, man kun kan få fra en, der virkelig kender målgruppen – som jo både er borgere og personale”, fortæller Sofie Hansen.
“Bare sådan en detalje som under den pædagogisk intervention at huske, at borgeren ikke altid er hjemme på institutionen”, fortæller Sofie Hansen.
“Min far fortalte om en borger, der kun slog med hovedet, når han kørte i bus. En pædagogisk intervention kan være at stoppe bilen, synge en sang osv. for at aflede reaktionen.
Netop sådan en indsigt gør, at den nye løsning giver mulighed for at lave beskrivelser i forhold til forskellige situationer f.x. på værelset eller andre steder på bostedet eller uden for bostedet, med aktiviteter, som man ofte laver, det kan være alt fra at gå tur i skoven, besøg i svømmehal eller transport.
Den nye app og IT-løsninger er nu tilpasset specielt til mindre bosteder for både at give personalet større sikkerhed men også bedre behandling af borgerne.
