Kundehistorier

Varde – Juli 2021 

I Varde Kommune har de fået tilpasset I Sikre Hænders tryksårspakke, så den opfylder deres behov.

Sammen med Pallas har områdesygeplejerske Marianne Nielsen og hendes team i Varde Kommune specialdesignet en web-app, der kan lige dét, de har brug for, når de arbejder med borgerne.

I Varde Kommune har de nedsat en arbejdsgruppe, der sammen med IT-virksomheden Pallas Informatik udvider IT-løsningen Smart Center med en digitaliseret udgave af I Sikre Hænder og derunder tryksårstavlen – og den kan de ikke undvære.

Det understreger Marianne Nielsen, der er én ud af otte områdesygeplejersker i Varde Kommune. Her har hun arbejdet siden august 2018. 

Smart Center er Pallas’ overordnede IT-løsning, der kan tilpasses efter behov og integreres i eksisterende omsorgssystemer, så al data samles ét sted. Varde Kommune har siden 2017 brugt Smart Center med Tidlig Opsporing. Integrationen af data til tryksårspakken startede i april i år.

Tavlevisningerne for Tidlig Opsporing og tryksårspakken gør de ansatte mere skarpe på, hvor de skal sætte ind i forhold til blandt andet at forebygge tryksår og andre utilsigtede hændelser. Det betyder, at personalet har bedre tværfaglig kommunikation, bedre overblik over dokumentationen, data de kan trække på, og at de sparer tid. Alt sammen til gavn for borgerne i kommunens ældrepleje.De

Marianne Nielsen foran tryksårstavlen fra Pallas. Foto: Marianne Nielsen

Personalet bedre klædt på

Marianne Nielsens kollega, Tine Schultz Esbensen, er risikomanager i Varde Kommune og har 24 års erfaring med sygeplejefaget. Hendes primære opgave er at bidrage til udvikling bl.a. på baggrund af utilsigtede hændelser, så borgere med tilknytning til Varde Kommunes ældrepleje oplever at få en god pleje. Hun mærker en stor forskel, efter at samarbejdet med Pallas om den specialdesignede web-app begyndte i april måned i år. 

“Når man er risikomanager vil man gerne arbejde forebyggende og udviklende for at sikre kvaliteten af plejen, så færrest mulige borgere bliver syge, får funktionstab eller bliver indlagt unødigt,” siger Tine Schultz Esbensen.

Derfor er hun med til at uddanne personalet i Varde Kommune til at kunne indberette utilsigtede hændelser: 

Det er i hvert fald det, jeg mærker mest, og det, jeg går mest op i,” fortæller Tine Schultz Esbensen.

Tager godt imod den nye web-app

Marianne Nielsen har i tæt samarbejde med Pallas hjulpet til, sparret, osv. for at få designet en app, der hjælper dem med det, de har brug for i Varde Kommune. 

“Personalet har taget rigtig godt imod den, og den er en stor støtte for dem, fordi det hele er samlet ét sted,” fortæller Marianne Nielsen. 

Oversigtstavlen taler sammen med app’en, og derfor er det nemt at mødes og samarbejde foran den. Foto: Pallas

Arbejdsdagen starter foran tavlen

Teamet i Varde Kommune bliver præsenteret for app’en ved indmøde i de enkelte vagter. Her samles personalet ved oversigtstavlen fra Pallas for at gennemgå borgerne ift. Tidlig opsporing og I Sikre Hænder Tryksårspakken.

“Derfor er det også rart, at det ligger i samme system som vores Tidlig Opsporing,” forklarer Marianne Nielsen. 

Hun fortæller, at det længe har været et ønske fra personalets side, at tryksårspakken også var en del at den elektroniske tavlevisning: “Pallas har gjort det muligt, at de forskellige elementer kan ‘tale’ sammen. Det kan f.eks. være, når vi laver en vægtmåling og skriver det i vores journal, så hopper den over i Smart Center, og det er vi virkelig glade for. Så der er klart nogle løsninger, som gør, at det giver mening, at det er bundet sammen, sådan logistisk er det en nemmere løsning. Og det er blevet positivt taget imod,” siger Marianne Nielsen.

Nedbringer tryksår og andre utilsigtede hændelser

En del af Tine Schultz Esbensen arbejdsdag har fokus rettet mod utilsigtede hændelser. En utilsigtet hændelse indbefatter, hvis der sker noget for eller hos borgeren, der ikke burde ske. Et fald, et tryksår, forkert medicin, medicinliste, der ikke er opdateret, forkert kost, borgeren bliver afleveret det forkerte sted og lignende. Disse hændelser, når eller hvis de sker, bliver registreret i systemet og sendt til Dansk Patientsikkerhedsdatabasen. På den måde er alle informationer samlet, og de kan bruges til at forebygge, at en lignende utilsigtet hændelse sker. 

Web-app’en har en personfigur, hvor brugeren kan trykke på det sted på kroppen, hvor der er et tryksår og give såret en Braden-score. Indrapporteringen optræder med det samme i resten af systemet, dvs. på oversigtstavler og i andre brugeres web-apps, samt evt. andre omsorgssystemer. Foto: Pallas

Før systemerne var tilpasset Varde Kommunes behov, havde personalet – ligesom mange andre – informationer om borgerne flere forskellige steder. Men nu skal de ikke længere lige have fat i den røde mappe eller den grønne mappe, forklarer Marianne Nielsen: “Det er det smarte med det her – at man skal ét sted hen og kan få det gjort, og det er ét sted, man kigger hen, når man har tavlen og app’en fremme ved indmøde.”

Det gør, at personalet fortsat bliver klogere på og af den data, de har til rådighed i app’en, fordi systemerne taler sammen og derfor også samler data ét sted. De data, kombineret med Pallas’ oversigtstavler og Tidlig Opsporing, giver personalet et større overblik, så de hurtigere kan reagere, hvis de f.eks. har observeret symptomer hos en borger, der senere kan føre til en utilsigtet hændelse.

Positivt samarbejde mellem Varde Kommune og Pallas

Ifølge Marianne Nielsen har det været en positiv oplevelse at samarbejde med Pallas:

Ved at få tilpasset Pallas’ IT-løsninger, så de passer til de behov sygeplejersker og SOSU-assistenter står med, når de arbejder med borgerne, er det ikke bare lykkedes Varde Kommune at få en løsning, der er let at bruge, men også et IT-system, der sparer tid: “Det har gjort vores dokumentation, overblik og indrapportering mere smidig i forhold til, at det taler sammen med vores journalsystem, og det ligger i Smart Center. Det er virkelig det, vi har vundet,” afslutter Marianne Nielsen.

Fakta

Hvad er I Sikre Hænder?

  • Er et forbedringsprogram med det formål at skabe en metode til at systematisere ældreplejens arbejdsgange. 
  • Det er udviklet til at forebygge funktionstab og indlæggelser hos borgerne i ældreplejen. Det kan bl.a. være tryksår, medicinfejl eller fald, der kunne være undgået.
  • Det er ikke sikkert, at en borger er i risiko for at få et tryksår nu og her, men kan være i risiko for at få det på sigt. Og det klassificerer dem til at få tilbudt diverse hjælpemidler, særlig ernæring (kost med proteiner), en anden type ble (hvis det er fugt på deres hud), særlige madrasser, puder eller andet trykaflastende.
  • Programmet startede i 2013 og er nu i sin tredje bølge, som Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Sundhedsministeriet og KL står bag.

Hvad er et tryksår?

  • Et tryksår er et hul på huden. 
  • Det opstår ved et konstant tryk, der får blodet til at forsvinde og derfor huden til at dø – og så går der hul.
  • Ældre borgere risikerer at udvikle tryksår, hvis de sidder eller ligger meget stille, måske fordi de ikke mærker trykket eller ikke har mulighed for at flytte sig.

Kastanjehaven - Maj 2021

Tidlig Opsporing: Vi kommer hurtigere i gang

Den digitale løsning ‘Tidlig Opsporing’ fra Pallas Informatik er en afgørende app for personalet på plejecentret Kastanjehaven – og dét gavner beboerne.

Lotte Nielsen har de sidste fire og et halvt år haft sin daglige gang på plejecentret Kastanjehaven i Roskilde Kommune. Her arbejder hun som den ene ud af to afdelingsledere. Siden hun startede i 2016 har Pallas Informatiks digitale løsning ‘Tidlig Opsporing’ og dets Roskildehjul været en fast og afgørende del af det daglige arbejde og planlægning på plejecentret. Hun har arbejdet som sygeplejerske siden 2005 og husker derfor tiden, hvor Roskildehjulet blot var kulørte magneter på en whiteboard tavle.

Lotte Nielsen er uddannet sygeplejerske og har arbejdet som afdelingsleder på Kastanjehavens plejecenter i Roskilde siden 2016. For hende har den integrerede app fra Pallas Informatik betydet, at der er mere tid til pleje af beboerne, fordi de sparer tid på overlevering personalet imellem.

I dag er det allerførste medarbejderne tyer til på deres vagt Pallas Informatiks hjælpeværktøj Tidlig Opsporing.

Her danner de ansatte på Kastanjehaven sig et overblik ud fra principperne fra Roskildehjulet og gennemgår de beboere, der er ‘triageret’.

Triagering er det, der sker, når en beboer får tildelt en gul eller rød farve. De gule skal vise personalet, at de skal være opmærksomme på ændringer hos beboeren. De røde indikerer, at der skal handles på beboerens tilstand inden for et døgn. De er altså mere akutte.

I app’en er der mulighed for øjeblikkeligt at notere eller registrere ændringer eller observationer hos den enkelte borger. Dvs. at man undgår at skulle dobbelt-registrere eller skrive håndskrevne noter ind i app’en, fordi man gør det på stedet.

"Lynhurtigt overblik"

Personalet triagerer på deres smartphone eller tablet – og de informationer overføres med det samme til Tidlig Opsporings digitale oversigtstavle i personalerummet. I app’en kan beboerne også få tildelt en grøn farve – det er den ‘habituelle’ tilstand, hvor alt er, som det plejer.

“Om morgenen bruger vi løsningen aktivt – én sidder foran den store oversigtsskærm eller med en enhed

foran sig og bladrer de beboere, der er triageret, igennem,” fortæller Lotte Nielsen.

“Før i tiden kunne vi godt bruge en halv time på at danne os et overblik over dagen og over hvilke beboere, der havde udfordringer, som skulle håndteres,” husker Lotte Nielsen, “men nu bruger vi max 10 minutter, fordi vi lynhurtigt kan danne os et overblik over, hvor vi skal sætte ind.”

Det har gjort en stor forskel i arbejdsdagen for de ca. 55 ansatte på Kastanjehaven i Roskilde, at Pallas Informatiks Tidlig Opsporing er en fast del af arbejdet. Før i tiden var der også et større overlap mellem nattevagt og dagvagt og omvendt, men det behøver de ansatte ikke længere, fordi de ved vagtskifte hurtigt kan orientere sig i app’en.

“Det har i den grad gjort en forskel, for app’en er mere nuanceret, da vi kan inddele beboerne i flere kategorier. Derfor er den bedre at bruge, og det har en betydning for beboerne,” understreger hun.

“Og det er klart, hvis man skal kigge helt nøgternt på det, så er det tidsbesparende – men der er også noget økonomi i det.” siger Lotte Nielsen.

Hurtigere ude af starthullerne

Lotte Nielsen giver et konkret eksempel på, hvordan Tidlig Opsporing hjælper plejepersonalet i deres arbejde:

“Hvis en beboer fx. får en urinvejsinfektion. Her ser vi hos ældre mennesker, at de kan ændre adfærd over nogle dage, før der egentlig kommer regulære symptomer på, at de har en infektion i kroppen. Nu kan vi allerede på førstedagen have en fornemmelse for, at der er en lille personlighedsændring – at noget ikke er, som det plejer. Derfor tager vi en urinprøve, får den testet, og er der symptomer på det, så er vi hurtigere ude af starthullerne.”

Med Tidlig Opsporing er det let at prioritere borgernes pleje ud fra oversigtstavlen. Der kan man bl.a. sortere borgerne ift. triagering, så det er let for brugerne at få et hurtigt overblik over, hvilke borgere der har akut behov for pleje.

Brugervenlig løsning

I Tidlig Opsporings Roskildehjul er der i alt seks kategorier, og de er designet ud fra Sundhedsstyrelsens anbefalinger: psykisk og socialt, hjemmet, hverdagsaktiviteter, spise og drikke, fysiske klager og medicin.

Under hver kategori i Roskildehjulet er der listet en række relevante observationer, som brugeren kan klikke fra grøn til gul til rød og derved let triagere borgeren. Når brugeren gemmer registreringen, optræder den med det samme i de andre medarbejderes app’s og på oversigtstavlen.

Tidlig Opsporing er en del af Pallas Informatiks Smart Center-løsning, der kan tilpasses efter behov og integreres i allerede eksisterende omsorgssystemer. På den måde bliver registreringerne i Tidlig Opsporing automatisk gemt i omsorgssystemet. Ændringer hos, eller observationer om en borger kan man øjeblikkeligt notere i app’en, og derfor undgår man, at vigtig viden går tabt, fordi det skrives ind på stedet – til alle ansattes fordel.

“Det er et ganske simpelt, lille program, som man ret hurtigt lærer at bruge, og som man også ret hurtigt finder ud af, er rigtigt godt og får noget godt ud af.”

Alle i huset har taget det til sig og bruger det aktivt – de er glade for det,” fortæller Lotte Nielsen.

FAKTA om Roskildehjulet

  • Oprindeligt udarbejdet i samarbejde mellem Roskilde Sygehus og Roskilde Kommune, deraf navnet ‘Roskildehjulet’
  • Oprindeligt var det en pap-skive, med et hjul, man kunne dreje
  • Siden 2015 har Pallas introduceret Roskildehjulet i deres digitale løsning, som en app, der har samme funktion
  • Roskildehjulet er en del af Tidlig Opsporing, et system, der er udviklet til at dokumentere informationer om borgerens tilstand
  • Pallas har lavet dataintegration, så alle observationer og data automatisk bliver overført til omsorgssystemet