Juni 2022
Sikkerhed mod vold
Det kan være farligt at arbejde alene – især med udadreagerende borgere. Der er sket for mange dødsfald, og der har været alt for mange farlige hændelser. Ny smart teknologi løser ikke problemet i sig selv, men med systematisk risikovurdering kan man forudsige 63% af alle tilfælde og dermed arbejde på at forhindre dem med pædagogisk intervention.
Læs den spændende artikel om arbejdet med alvorligt udadreagerende borgere og den nye app, der er udviklet specielt til bosteder, plejehjem med demente patienter og psykiatriske patienter mv.
Videndeling er centralt i plejen af vores borgere. Men også inden for softwareudvikling. Læs også historien om hvordan vores digitaliseringskonsulent og hendes far sammen har arbejdet med at udvikle en app, der giver bedre videndeling – og dermed sikkerhed for personalet.
Sikkerhed og vidensdeling går hånd i hånd
Helt oppe i det røde felt. Der kan vi alle komme, når vi bliver rigtigt hidsige. Men grøn-gul-rød er også en effektiv og velkendt metode til systematisk risikovurdering af borgere. Nu kommer der en ny app, der samtidig understøtter vidensdeling.
Systematisk Risikovurdering af udsatte borgere – BVC
(Brøset Violence Checklist)
Mange dygtige medarbejdere inden for den primære sundhedssektor, både i kommuner, regioner og især personale inden for døgninstitutioner og opholdssteder, arbejder til dagligt med risikovurdering af borgere, også kaldet BVC: Brøset Violence Checklist.
Det er ofte borgere, der f.eks. er demente, psykisk syge, udviklingshæmmede m.v. Der er lavet adskillige studier, der påviser, at en systematisk dokumentation og især deling af viden om borgernes tilstand, er et væsentligt bidrag til at nedsætte antallet af farlige episoder. Sundhedsstyrelsen beskriver bl.a., hvordan en undersøgelse på norske hospitaler har vist, at BVC gør det muligt at forudsige en voldelig hændelse med 63 pct. sikkerhed, mens den gør det muligt at forudsige fraværet af en voldelig hændelse med 92 pct. sikkerhed. (Socialstyrelsens metodemanual)
For een ting er, at man ved systematisk risikovurdering kan undgå voldelige episoder, men det er også med til at give borgerne en bedre hverdag. For ingen af os ønsker at være i det røde felt hele tiden.
Den nye APP og IT-løsning fra Pallas Informatik er nu også tilpasset til mindre institutioner.
Vores erfaring er, at risikovurderingen ofte sker manuelt. Det kan være helt lavpraktisk ved, at man sætter en rød magnet ud for en borger, der er voldsomt udadreagerende,
fortæller Sofie Hansen, der er digitaliseringskonsulent i Pallas og kvinden bag mange af ideerne til den nye app. “Men den røde advarselsfarve kan være svær at se for en kollega, der er inde hos en anden borger eller i en helt anden bygning”, understreger hun.
To meter høj, en meter bred med en bevidsthed som en 2 årig
Jan Hansen, der oprindelig er uddannet skolelærer og har mere end 25 års erfaring i at arbejde med udfordrede borgere på opholdssteder og institutioner ved, hvad han taler om.
En særligt udfordret borger er 25 år gammel, stærk som en hest, uden sprog og ofte meget voldsomt udadreagerende. Han har en bevidsthed som en 2 årig og lider samtidig både af meget kraftig ADHD og autisme. “Han både slår, bider, råber – eller splitter rummet ad”, fortæller Jan Hansen. Men Jan Hansen har også lagt mærke til, at når borgeren ikke har fået nok sund mad at spise og blodsukkeret falder, så er risikoen for en voldsom reaktion langt større. Det er nok ikke så underligt, for hvem kender ikke reklamen for Snickers, hvor fodboldspillerne opfører sig som en sur diva, indtil de får noget at spise.
Den med maden er bare en lille detalje i et kompliceret billede omkring borgeren. Men det betyder, at når man går fra en vagt, er det vigtigt at notere, at borgeren f.eks. ikke spiste brød til sin aftensmad – så morgenvagten har den information.
fortæller Jan Hansen
Systematisk Risikovurdering er lavet ud fra principperne fra triagering eller trafiklysmetoden (grøn, gul, rød-metoden) og the Brøset Violence Checklist (BVC) og består af skemaer, som hjælper med at analysere borgerens normale adfærd, nuværende sindstilstand og anviser konkrete indsatser, der kan nedtrappe konflikter.