April 2022

Teknologi og Tidlig Opsporing

Tidlig Opsporing er en af de metoder, der kan spare borgerne for mange lidelser og samfundet for mange penge. Men hvor god er teknologi egentlig til det? Hvad gør vi med alle informationerne?

Næsten hver uge kommer der nye smarte teknologier og dimser frem inden for sundheds- og plejesystemet. Spørgsmålet er, hvordan vi bedst udnytter alle de informationer, vi kan indsamle, så de bliver brugbare både for personalet og for borgerne. For skal personalet løbe rundt med tasken fyldt af monitorer eller bruge forskellige apps – eller kan det tænkes smartere?

 

Mennesker og systemer skal tale sammen

Inden for software taler man om ”åbne APIer”. API står for Application Programming Interfaces, som gør det muligt at tale direkte med et it-system, uden at bruge systemets egne brugergrænseflader. Det vil sige, at ved f.eks. en teknologi, hvor en sensor måler væskeindtaget hos borgeren, så vil resultatet ikke alene stå i en speciel app – men gå direkte ind i den IT-løsning, som personalet til daglig bruger.

Hos Pallas er alle systemer udviklet med åbne APIer. “Det er afgørende for os, at systemer “taler” sammen, så brugerne, dvs. personalet, får det så nemt som muligt og kan samle de relevante informationer et sted, så de er brugbare”, fortæller direktør Peter Biltsted fra Pallas. Hele Smart Center platformen er netop bygget som en åben platform.

Pallas anvender både såkaldte SW API (software) og HW API (hardware) via en fysisk enhed kaldet Smart Kom boksen. Den anbringes i borgerens eget hjem eller stue på plejecenter, og samler input fra flere fysiske sensorer, og samlet sendes disse input til Pallas Smart Center. Det fjerner behovet for enheder med telekommunikation enheder, og sparer dermed ressourcer.

Mange gode ideer i samarbejdet

“Der er så mange gode ideer derude, både fra personale og fra teknologivirksomheder. Vi står i en særdeles interessant tid for hele sundhedssektoren med ny innovation. Men vi skal samtidig tænke os grundigt om”, understreger Peter Biltsted. ”Vi skal sikre at al den information vi får fra teknologien, ikke ”støjer” unødvendigt, forstået på den måde, at det primært er når der skal reageres på en borger tilstand, vi skal informeres. Det gør vi f.eks. ved at anvende synlige ikoner ved kritiske tilstande, som f.eks. ændring i temperatur, vejrtrækning, hjerterytme, de-hydrering eller andet.”

Et godt eksempel er samarbejdet med plejepersonalet i Varde Kommune, hvor man sammen har udviklet og skræddersyet en løsning, hvor man integrerer Tidlig Opsporing med I Sikre Hænder og tryksårs registrering i et samlet overblik. Læs mere her

Pallas arbejder også sammen med firmaet Alerto om en sensorteknologi, der kan måle på f.eks. afvigende søvnmønstre, ændret aktivitetsniveau, ændring i social aktivitet, ændring i typisk antal toiletbesøg osv.

Læs meget mere om samarbejdet her.

Pallas hører rigtig gerne fra både kommuner og andre teknologileverandører om ønsker til integration af data. Pallas kan integrere data hele vejen fra sensor til kommunens omsorgssystem, så teknologien netop understøtter personalet.

Teknologi giver mulighed for borgernes eget plejevalg - Greve Kommune

Greve Kommune er i gang med at tilbyde ydelser til kognitivt velfungerende borgere på en helt ny måde. Det hedder: Mit Liv – Mit Valg.

Grundtanken er, at borgerne selv kan vælge en lang række ydelser, og at de selv kan planlægge, hvornår det skal ske. Hele udviklingen af IT-løsningen og det bagvedliggende system er udviklet i samarbejde med personalet i Greve Kommune og Rambøll, der har gennemført store analyser af projektet, samt Pallas.

Deltagere i projektet, der modtager visiteret hjælp til f.eks. bad, hverdagsaktiviteter og/eller rengøring fra kommunen kan bl.a selv vælge hvilken hjælp, der er meningsfuld for borgeren og bytte udvalgte visiterede indsatser til anden hjælp indenfor projektets rammer, eller selv bestemme hvornår det passer borgeren bedst at modtage hjælpen. 

 

Fokus på aktiviteter og fællesskaber

Ved at samarbejde med andre organisationer, foreninger mv. kan borgerne også via websitet få indblik i hvilke fællesskaber og aktiviteter, der er i lokalområdet, som f.eks. ture, foredrag osv. Alt sammen aktiviteter der kan medvirke til at forbedre borgerens hverdag.

Læs meget mere om Greve projektet, vores udviklingsprocesser og åbne API’er her.

Ny medarbejder

Vi har pr. 1. marts udvidet medarbejderstaben med Sofie Hansen, som har en Bachelor i Sundheds- og Velfærdsteknologi fra SDU.

Sofie er vores nye digitaliseringskonsulent med både faglig og praktisk erfaring fra omsorgssektoren, herunder sociale bosteder. Sofie vil, i samarbejde med vores eksisterende udviklings- og konsulentteam, hjælpe vores kunder med at lave digitale løsninger til optimering af daglige arbejdsprocesser, for medarbejdere og ledelse.