Systematisk Helbredsvurdering - TOBS
(Måling af vitalparametre)
Målgruppe
Værktøjet henvender sig til ansatte i hjemmesygeplejen, på plejehjem og rehabiliteringscentre samt på sygehuse, der har særligt fokus på måling af vitale værdier i henhold til EWS (Early Warning Score)/TOBS (Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdomme).
Produktet
Værktøjet består af en indrapporteringsapp, hvor der beregnes en samlet score, ud fra registrering af følgende værdier:
PULS
RESPIRATION
BLODTRYK
TEMPERATUR
ILTMÆTNING
BEVISTHED
KG
VÆGT
STØRRELSE
BMI
BLODSUKKER
Data på borgeren vises på oversigtstavler og borgere med kritiske scorer fremhæves.
Som en ekstra mulighed kan værktøjet integreres med en sensorbaseret undertrøje/T-Shirt, der kan måle og indrapportere en række af de vitale parametre.
Fordele
Ved brug af sensorbaseret T-Shirt aflastes personalet en række af de ofte tidskrævende rutinemålinger. Hvis målingerne afslører en kritisk ændring i værdierne, vil det automatisk fremgå af oversigtstavlen og personalet kan dermed opspore begyndende sygdomme endnu tidligere. Målepunkter og intervaller kan tilpasses borgernes tilstande og kan dermed bruges i varierende situationer.
Med TOBS modulet spares tid brugt på registreringer, så personalet kan fokusere på plejeopgaver og dermed mindske ressourcekrævende indlæggelser af borgere. Derudover kan statistik udtræk danne basis for vidensdeling og koordinering og dermed en mere evidensbaseret indsats til gavn for borgernes livskvalitet.
Mere information
TOBS løsningen indeholder også en oversigt over anbefalede retningslinjer for reaktion på TOBS score. De sikrer at personalet altid har hurtig adgang til den nødvendige viden og dermed kan udføre plejeopgaver rettidigt og kompetent. Ligeledes kan der sættes særskilte tolerance grænser for kronikere, så TOBS scoren afspejler den enkelte borgers behov. De enkelte parametre kan nemt følges på oversigtstavlerne, hvor alle indrapporterede scores samles i et brugervenligt overblik, der gør personalet i stand til hurtigt at reagere på ændringer i borgerens tilstand.